16 journaler på en mandag formiddag.

At skrive 16 journaler på en mandag formiddag mellem kl. 9 og 12 kan sætte mange tanker i gang hos en ung læge. Det gjorde det i hvert fald hos mig, da jeg for snart 20 år siden startede i mit første job. At modtage, undersøge, udspørge og forklare en patient om en forestående operation på bare 12 minutter, er urimelige vilkår for både læge og patient – så jeg afgav det løfte - at sådan ville jeg ikke arbejde på længere sigt.

Jeg havde allerede som helt ung medicinstuderende taget en uddannelse som zoneterapeut i 1984 og senere i 88 rejste jeg til Shanghai, hvor jeg arbejdede på et akupunkturhospital. Det var den gang at alternativ behandling blev kaldt kvaksalveri - selvfølgelig kan fundamentet for disse metoder diskuteres og kritiseres - men jeg elskede, at ha’ op til en hel time til hver patient.

I 1985 skrev jeg min første bog, som jeg udgav på Forlaget Pons. Sidenhen er der kommet yderligere 6 bøger til. Jeg har haft det held, at jeg i perioder har kunnet leve af mit forfatterskab. Siden starten i 1985 har jeg således samlet solgt omkring 45.000 eksemplarer af mine bøger.

Jeg havde mit sidste job som traditionel læge i 94. Det var i en almindelig lægepraksis - hvor vi havde de typiske 10 min. til hver patient.

Jeg blev vist kendt for at ødelægge tidsplanen, og i min anbefaling skrev indehaveren diplomatisk ”Kjeld er patienternes mand” – men det tog jeg nu som et kompliment.
Derefter fulgte en årrække hvor jeg skrev lærebøger og drev akupunkturklinik. I 1999 lancerede Syddansk Universitet så den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der bekender sig til en tværvidenskabelig position. Jeg blev optaget og blev færdig som cand. scient. san. Med afsæt i mit speciale, blev jeg anbefalet at søge et ph.d. stipendium - det lykkedes og selvfølgelig skulle det handle om patientens perspektiv. I 2007 forsvarede jeg så min ph.d. afhandling, som kom til at handle om patienters brug af internettet.

Under arbejdet med min ph.d. har jeg samlet erfaring og viden om perspektivet hos syge mennesker. Diabetes er en sygdom, hvor man kan gøre rigtigt meget selv. Dette parret med nye tendenser til at patienter finder sammen på nettet, åbner for helt nye perspektiver i egenomsorgen.
Flere og flere patienter søger fællesskab i forums på internettet. Som forsker har jeg været ”fluen på væggen” i et sådant fællesskab. Jeg har fulgt patienters kamp for anerkendelse, set dem bryde social isolation og udvikle strategier. Min forskning tegner et billede af internettet som et redskab, der udvikler autonomi og forrykker balancen mellem professionel og patient.

Jeg har den holdning, at patienterne og deres viden er den største uudnyttede ressource i det danske sundhedsvæsen. Min forskning viser således, at patienterne selv kan producerer viden om deres sygdom. Livet med sygdommen leves i hverdagen, og i forhold til hverdagslivet med diabetes, er der ingen rådgiver, der er bedre, end den medpatient der med afsæt i egne erfaringer, kan gå i dialog.

Jeg driver DiabetesChat.dk som frivilligt arbejde. Jeg har således bekostet etableringen for egne midler, og jeg administrerer siden vederlagsfrit og uden støtte fra nogen instans. Driften sker heller ikke i samarbejde med nogen organisation.

 Kjeld Bruun-Jensen læge, ph.d.